21. maj: Kaffe, kage og klog på Børns Voksenvenner Silkeborg
Kom med til et uforpligtende fyraftensmøde, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan gøre en forskel for børn i Silkeborg og omegn.
Børns Voksenvenner Silkeborg søger nye frivillige, der vil være med til at få lokalforeningen til at blomstre. Så kan vi nemlig hjælpe flere børn lokalt.
Vi leder efter dig med hjertet på rette sted. Dig, der har lyst til at engagere dig, bidrage med dine idéer og være med til at skabe flere venskaber i Silkeborg og omegn.
Derfor byder vi på hyggelig eftermiddagskaffe og kage, så du kan høre mere om Børns Voksenvenner, møde andre nysgerrige og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være frivillig hos os - helt uden at skulle beslutte noget på forhånd.
Kom som du er, nyd en kop kaffe med kage og bliv inspireret til at gøre en forskel for børn!
Arrangementet er gratis og uforpligtende og er bare til for at stille din nysgerrighed og måske vække en lyst til at blive frivillig.
VÆRT: Børns Voksenvenner Silkeborg
TID: Torsdag d. 21. maj kl. 16.30-17.30
STED: Café Den Go'e Fe, Nygade 28, 8600 Silkeborg
TILMELDING Send en mail til frivillig@voksenven.dk eller send en sms til Maria Bergmann på telefonnummer +45 27 15 20 72.
Vi glæder os til at se dig!💚