Vil du være med til at gøre små smil større?

 
 » Forside

Har du lyst til at blive frivillig hos os?

Når du bliver voksenven, er du med til at forbedre et barns evne til social kontakt. Du kommer til at spille en vigtig rolle i barnets liv, og du vil medvirke til at styrke dets selvtillid og ikke mindst selvværd. Som supplement til moderens eller faderens omsorg får barnet en voksen, der har både lyst, tid og overskud til at være sammen med barnet, tale med det og hjælpe i svære situationer.
Selvom vores koncept drejer om normale børn, som mangler voksenkontakt, så vil venskaberne i mange tilfælde forhindre, at der opstår problemer, som senere kan føre til vanskeligheder i forhold til det omgivende samfund.
I den billedserie, du ser ovenfor, kan du se helt spontane reaktioner fra nogle af de mange involverede i vores voksenvenprogram, lige som du kan læse mere om de tanker og holdninger, der ligger bag arbejdet i Børns Voksenvenner.

Hvis du føler, det lyder som en opgave, der stemmer overens med dine evner og dit syn på ansvar, så ring eller mail os. Så finder vi sammen ud af, hvordan du kan bidrage til at gøre små smil større.


Vi har voksenvenner i alle aldre. Men hvis der ikke er en lokalforening i nærheden af dig og du er over 60 år, kan du henvende dig direkte til "Projekt Bedste Ven", som specielt har til opgave at finde voksne over 60 år, der gerne vil være "Bedste Ven" til sårbare og ensomme unge mellem 8 og 18 år. Projekt Bedste Ven støttes af Servicestyrelsen. Læs mere her


           Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)


Nyheder >


Foreningen i Hillerød fortsætter!

3 handlekraftige bestyrelsesmedlemmer og 2 færdiguddannede matchere har valgt at drive foreningen videre.

Børns Voksenvenner Odense søger daglig leder

Kunne du tænke dig at arbejde professionelt med formidling af venskaber mellem børn og voksne?

Hillerød: Vi har nu 2 interesserede til en ny bestyrelse!

Der er varslet opløsende generalforsamling den 6. juni 2013

180 glade børn og voksenvenner i Cirkus Arena

Timegruppen inviterede bla. Børns Voksenvenner til en fantastisk forestilling

Hillerød: Vi har nu en ny kontaktperson

Vores nye kontaktperson, vil gerne samle en kreds af frivillige til at danne en ny bestyrelse