20 år, der har skabt resultater
Landsforeningen Børns Voksenvenner er paraplyorganisation for 26 lokale foreninger af Børns Voksenvenner. Det lokale græsrodsarbejde er i centrum. Det skaber en unik organisationsstruktur.
I Voksenven-programmet er målgruppen børn fra 6-7 år og opefter, der vokser op alene
med deres mor eller far.
For programmet gælder det, at børnene savner kontakt til andre voksne,
som de kan være fortrolige med og lave aktiviteter sammen med. Børnene er ofte præget af ufrivillig ensomhed, isolation og savn af oplevelser - og mangler erfaringer med
andre voksne end deres mor/far. De er særligt udsatte for at få personlige, faglige og sociale nederlag, ligesom de kan være udsatte for at blive mobbet eller mistrives. Det kan blive en ond spiral, der fortsætter i voksenlivet, så de får svært ved at danne relationer - privat såvel som arbejdsmæssigt. Man ser desværre, at barndommens marginalisering fortsætter.
Gennem de sidste 20 år har Børns Voksenvenner etableret mere end 1100 venskaber med en ressourcestærk, frivillig voksen og et barn med behov for ”sin egen ekstra voksne” i dagligdagen.
Martin:
”Jeg kan komme til ham, når …
altså lige meget, hvad fanden der sker.”








